Denne side er udelukkende en beskrivelse af det forløb, Habbo har gennemgået, siden det først åbnede. Bortset fra Habbo's baggrund og hotellets begyndelse, handler historien primært om det danske Habbo Hotel. Historien er delt op i passende afsnit, og ved at trykke på et afsnit i den nedenstående indholdsfortegnelse, vil du automatisk rulle ned til det pågældende afsnit.
Du har netop klikket dig ind på sektionen om "Habbo historie", hvilket er en meget lærerig side for brugeren, der ønsker at kende Habbos baggrund, udvikling og historie. Vi har forsøgt at skrive sektionen i et let forståeligt sprog, der gør det muligt at for at følge med. Vi vil gerne takke http://www.banguarda.com og http://www.habbox.com/ for billedmateriale.
Dette er din store mulighed for at suge en masse viden til dig – så lad os komme i gang!
BAGGRUND
Historien om Sulake startede i 1999, da to finske fyre, Sampo Karjalainen og Aapo Kyrölä, påbegyndte programmeringen af et online brugercommunity kaldet "Mobiles Disco". Dette startede udelukkende som et fritidsprojekt, da de blot ønskede at programmere en side til deres venners rap-band, "Mobiles".
Mobiles Disco Da Mobiles Disco blev lanceret, blev det hurtigt et online hit. Communityet startede som en finsk version, men da konceptet hurtigt fangede de finske brugere, spredte populariteten sig efter kort tid til store dele af verden. Herefter blev communityet oversat til engelsk – heraf kom den engelske udgave (UK). Kort tid efter lanceringen gik bandet, som faktisk var selve grundlaget for Mobiles Disco, i opløsning. Dette forhindrede dog ikke de to kammerater i at videreudvikle idéen om et online samfund for unge. Mobile Disco lukkede desværre i slutningen af 2002, da de to finnere valgte at fokusere på noget nyt - der var på det tidspunkt noget nyt i gærde.
Et nyt tiltag fra kammeraterne – Snow War Lidt før den endelig lukning af "Mobiles Disco" var de to fyre og et par kammerater begyndt programmeringen af et nyt spil, Lumisota (Snow War). Projektet gik ud på at skabe et sjovt onlinespil, hvor der samtidig var mulighed for at chatte med ens medspillere i en lille spillobby. Spillets regler og design minder lidt om det, vi kender som "Snowstorm" samt spillobbyerne i dag - bare i en ældre og ringere udgave. Selve spillet var simpelt nok – som spiller kunne man vælge at være deltager på det røde eller det grønne hold. Herefter gik det ud på at samle snebolde, hvorefter at kaste dem på ens modstandere. Det holder der fik skrævet flest points sammen vandt.
Sulake Corporation Firmaet, Sulake, blev etableret i forbindelse med Sampo og Aapos store interesser for programmering af forskellige virtuelle communities. Sulake var i starten et finsk privatejet firma, men firmaet voksede sig hurtigt stort, og i dag er Sulake et internationalt aktieselskab. I begyndelsen tilbød Sulake programmering af forskellige sider til større firmaer, der ønskede at reklamere for deres produkter over internettet. Her blev bl.a. ”Coke Music” projekteret, som er forløberen for Habbo Hotel.
Udviklingen af Sulakes hjemmeside
HOTELLETS BEGYNDELSE
Hotel Goldfish Det første offentlige hotel blev udgivet i starten af 2001 af Habbo LTD, som var grundlagt af en forretningskvinde kaldet Dee Edwards. Hendes brugernavn har altid været Daisy. Det siges, at hun sagde op efter at have tjent omkring en million pund, hvor hun solgte sin andel af Habbo Hotel til firmaet Sulake. Hotellet som Dee Edwards havde grundlagt, var backed-up af firmaet, Electric Mother Ventures, men det var også blevet udviklet i samarbejde med Sulake Labs Oy, som var et privat software-udviklingsfirma - og det findes stadig den dag i dag i Finland. Konceptet Habbo Hotel underlå rigtigt fra "Hotelli Kultakala" med kodenavnet "Hotel Goldfish", som fandt sted i august 2000. Allerede dengang var det et virtuelt hotel, hvor venner kunne mødes og have det sjovt. I 2002 blev "Hotelli Kultakala" til et Habbo Hotel, hvor det vandt "sjoveste og mest nytænkende net-ansøgning"-prisen fra fra Grand Prix'et 2000.
Første fødselsdag Habbo Hotel fejrede første fødselsdag ved at give 1 mio. Habbo-mønter ud til hotellets brugere! Den 29. 2002 maj fik hver af Habbo Hotels 1,9 registrerede brugere en gave bestående af Habbo-mønter og et møbel. Denne gave var for at takke medlemmerne for deres loyalitet til Habbo, og ville gøre det muligt for alle brugerne at nyde de ekstra funktioner, som Habbo Hotel tilbød. "Vi føler, at vi er kommet langt på en relativt kort tid, og at det er værd at fejre," sagde Dee Edwards, som var Habbo Hotel grundlægger og administrerende direktør. "Vi har arbejdet hårdt for at skabe et miljø, der er både sjovt og sikkert. Vi er glade for at have nået et sådan et resultat på trods af vanskelige markedsforhold for internetbranchen. Vi har klaret stormen og ser frem til at vokse yderligere for at nå vores ambition om at udvikle Habbo til en international ungdoms brand."
Udvidelsen
På grund af den store succes med hotellet, begyndte grafikken at
blive bedre efter noget tid. Det blev så til en udvidelse af hotellet. Det betød, at der kom et schweizisk hotel den 15. oktober 2001. Det fik domænet "Habbohotel.ch", og åbnede i samarbejde med Orange. Det var ikke kun for schweiziske personer, men tyske, italienske, franske og endda engelske personer var også mere end velkomne på hotellet. Dengang var der kun 2 hoteller, men i dag har vi hele 31 hoteller - alt sammen takket være investorer, som var med til at starte Habbo op. Allerede inden for det første år kunne man se, at hotellet var meget populært, da de kunne fortælle, at der var over 1,6 millioner oprettede brugere.
Det var ikke nok for Sulake at have 2 hoteller. Derfor kom Habbo til østen, hvor der kom et hotel i Japan. Samtidig kom der også et community kaldet "Imahima" til brug med mobiltelefoner. Det kunne lade brugere kontakte hinanden på en sikker og nem måde.
Senere blev 4 millioner dollars investeret i Sulake fra en finsk marketing kommunikations-gruppe kaldet Taivas. Det betød, at det nu blev Amerika og det meste af Europa, som fik en udvikling af hotellet. Derefter kunne man nu benytte Habbo på 11 forskellige sprog. Af de 4 millioner dollars der blev investeret, blev følgende hoteller åbnet:
Spanien: september 2003 Italien: november 2003 Sverige: december 2003 Holland: februar 2004 Canada: juni 2004 Norge: juni 2004 Amerika: september 2004 Australien: november 2004 Frankrig: november 2004 Singapore: december 2004 Danmark: december 2004 Brasilien og Portugal: februar 2006 Kina: juli 2006 (lukket) Rusland: oktober 2006 (lukket)
De 2 sidstnævnte hoteller er den dag i dag lukket, da der ikke var nok aktivitet til at holde hotellerne åbne, hvilket resulterede i, at Sulake ikke tjente penge på at have dem åbne.
Hvordan var hotellerne dengang? De nye hoteller der åbnede var langt fra fejlfrie. De havde en meget anderledes hjemmeside, og designet var meget enkelt. Der var meget få funktioner, og hotellet var proppet med glitches (fejl). De blev udnyttet af en masse Habbo'er, og det gav tit mange problemer. Af de mange fejl der har været kunne man f.eks. sætte en teleporter i døren, skifte hudfarve og endda gøre, så Habbo'en hverken var en pige eller dreng.
GAMLE FUNKTIONER
I dette afsnit kan du læse om nogle funktioner, som før i tiden har været på Habbo, men som ikke er til at finde den dag i dag. Habbo har gennem tiden haft ekstremt mange versioner og opdateringer. Habbo.co.uk nærmer sig de 50, mens de andre hoteller er lidt bagefter. Når disse opdateringer når hotellerne, betyder det at vi desværre må sige farvel til nogle gode, gamle funktioner, mens vi må sige goddag til nogle nye, spændende i stedet. Her kommer der flere af da gamle funktioner:
Den gamle konsol Den helt gamle konsol kunne mere end de fleste tror. Man kunne udfylde sin egen lille profil, men det siges også, at den kunne matche andre Habbo'er med en selv - f.eks. Habbo'er med samme smag som en selv. Man har kunne skrive sit mobilnummer ned, hvilket er imod Habbo Loven i dag, og endda sende e-mails til andre. Samtidig kunne man sende sms'er til hinanden, hvis de havde indtastet sit telefonnummer, men det var desværre meget dyrt. En sms kostede hele 2 Habbo mønter. Udover det kunne man også gemme beskeder, som andre har sendt til en. Disse ting var dog kun i den helt gamle konsol, og eksisterer heller ikke den dag i dag. TIP: Klik her for at se den originale gule konsol.
Den gamle hånd Den gamle hånd ved alle hvad er - hvis de altså benyttede Habbo, da den var der. Hånden var simpelthen ens lager til alle sine møbler. Den var enorm stor og let genkendelig. Den gamle hånd kunne vise 9 møbler ad gangen, hvor man så kunne skifte side, for at se sine andre møbler. Den gamle hånd blev afskaffet i slutningen af oktober 2009 efter Beta-versionen kom til Habbo. Du kan læse mere om Beta-versionen længere nede. Hånden blev så udskiftet med et lager i samme udseende som de velkendte popups, navigatoren og andre ting på Habbo. Lageret fungerer noget anderledes end hånden. På lageret kan du se møbler der tilhører gulvet, væggene, se kæledyr, se skilte og skilte-missioner. Her er der ikke mulighed for at vælge flere sider, men derimod scrolle nedad.
Klik på den lille hånd for at se et oprindeligt billede af den gamle store hånd, som dengang blev brugt som lager.
HobbaContact Hobbaerne var de gamle moderatorer. De gjorde netop det, som moderatorene i dag gør - besvarer SOS-beskeder og holder øje med, at Habbo'erne gør, hvad de skal. Navnet HobbaContact syntes mange var for langt, så det blev altid kaldt for HC - H for Hobba og C for Contact. Dette var inden det populære medlebskab, Habbo Club, kom på Habbo. Derfor blev det meget forvirrende, da Habbo Club-medlemskabet kom på Habbo, da begge navne har forkortelsen HC, så folk vidste ikke om de snakkede om HobbaContact eller Habbo Club. Det endte så med, at HobbaContact skiftede navn til moderator. Det betød, at Hobbaerne fik ændret deres brugernavne til MOD-(navn).
Gennem tiden har der været en del Hobbaere. De eksisterede kun i et enkelt år, da de alle blev afskaffet i december 2005. Det var en beslutning Sulake selv havde taget, og de skiftede derfor Hobbaerne ud med de moderatorer vi ser i dag. Der har været 12 Hobbaer på det danske hotel, og det var:
Marcus Nikmi Kenni/radar/vision Ziped AndreaZen Furkan Mic Mike Morti Overmind Zanvic Mummimor
Hobba-advarsler Et tydeligt tegn på, at det er længe siden, at Habbo havde Hobbaerne, er at der dengang blev brugt en hel anden form for advarsler, hvis en Habbo havde gjort noget dumt. Dengang kom en popup i browseren - altså i et lille vindue der poppede op på skærmen. I dag er det en popup på selve Habbo og ikke browseren.
ScamBusters Engang har der også været noget der hed ScamBusters. Det var et team, der tog sig af svindel på hotellet. Hvis man var blevet snydt på Habbo, var det ting som det de tog sig af. Man skulle blot sende dem en e-mail, hvorefter de ville kigge på sagen, og det endte tit med, at man fik sine ting tilbage. ScamBusters findes heller ikke den dag i dag.
UDVIKLING
I dette afsnit kan du læse om udviklingen på Habbo Hotel - altså ændringer ved møbler, hotelværelser, værktøjslinjen og flere ting. Gennem tiden har mange af tingene på Habbo udviklet sig markant. Her vil der være nogle forskellige ting fra før og efter, så du kan se, hvordan de har set ud før i tiden, og hvordan de ser ud i dag:
Værktøjslinjen Værktøjslinjen - også bare kaldet menuen - har ændret sig ekstremt meget! Først var den meget simpel med kun 2 ikoner. Det er efterfølgende så kun blevet til flere og flere ikoner gennem tiden - eftersom der hele tiden kommer nye funktioner. Nedenfor kan du se udviklingen for værktøjslinjen.
De første to ikoner var konsollen og navigatoren.
Efterfølgende kunne man købe møbler til sine hotelværelser, hvor der også blev brug for en hånd til tingene.
Nu fik man mulighed for at opbevare sine Habbo mønter i en pung og navigatoren fik nyt logo samt et logo til SOS.
Eftersom Habbo åbnede i flere og flere lande, skulle logoerne passe sammen, så det engelske logo forsvandt og blev erstattet med et fælles.
Senere kom der nu Events på Habbo, som man kunne oprette til sit rum, og man kunne aktivere/deaktivere lydeffekterne, samt mindre SOS-ikon.
Værktøjslinjen bliver hurtigt større, og nu kom Habbo Messenger i stedet for den gamle konsol. Navigatoren har fået en til makeover, og det samme med Event-ikonet. Kataloget har også skiftet udseende, og der er nu kommet et ikon til spillene på hotellet.
Habbo fik nu Beta-versionen, hvor der kom et nyt SOS-ikon, et ikon til "startrum", nyt navigator-, Habbo messenger- og katalog-ikon. Hånden blev erstattet med Lageret, og nu fik man mulighed for at zoome ind og ud. Der er også kommet et ikon til sit hotelværelse, så man kan ændre indstillinger der, og til sidst så man kan vælge klikke på sig selv og vælge indstillinger der.
Gennem udviklingen kan man se, at der er kommet flere og flere ikoner eftersom hotellet fik flere funktioner. Man kan også se, at der er blevet brugt ekstremt mange forskellige ikoner for samme ting. Bemærk at værktøjslinjen for Beta rigtigt er lodret, men den er blevet tilpasset til siden her på ShockNews.
Byttefunktionen Gennem tiden på Habbo har man haft mulighed for at bytte. Den har desværre vist sig at være meget usikker, mens nogle hurtigt fandt tricks til at snyde nye Habbo'er på - bl.a. ved at lokke en til at være hurtig, hvorved personen ligger en anden ting. Gennem tiden er bytteboksen blevet ændret en del. Først skulle man kun acceptere, hvor begge to skulle gøre det, før byttehandlen var godkendt. Nu skal man trykke "accepter byttehandlen", hvorefter man skal vente i 3 sekunder. Bagefter skal begge to trykke bekræft, og så er byttehandlen overstået. Det gør, at det stort set er umuligt at snyde, medmindre man bilder nye ind, at det er godt for han/hende.
Fællesrum Fællesrum er en stor del af Habbo, og de bliver brugt til mange arrangementer af Habbo staff, men også i kampagner, hvis Habbo samarbejder med firmaer. Her vil komme nogle fællesrum, som har gennemgået noget af en ændring gennem tiden:
Habbo Biografen Rummet kom på Habbo.dk i anledning af Coca-Cola Soundwave og Charlie & Chokoladefabrikken-kampagnerne. I dette fællesrum kunne man klæde sig ud som klovn, indianer, Elvis og mange flere - men kun oppe på scenen. Dette blev dog hurtigt fjernet, da folk scriptede derinde, så de ikke kun havde tøjet på inde i det fællesrum, men på hele Habbo, som jo ikke var meningen. Derfor blev det fjernet, og der var nu ikke mulighed for at scripte tøjet.
Tagterrassen Tagterrassen blev åbnet i anledning af Mountain Dew's kampagne, som også er skyld i, at vi har Club Sofa og Cola maskinen. Før var Tagterrassen meget mørk, hvor den nu har de gule og orange farver.
Habbo Poolen Habbo Poolen er også åbnen via. en kampagne. Fællesrummet åbnede i samarbejde med læskedrikken Sunny Delight. De reklamerede for Habbo i fjernsynet, og der var også en afstemning om den nye Sunny Delight.
Club 57 og Habbo teatret Både Club 57 og Habbo Teatret kom også gennem en kampagne. Club 57 kom ved en dansekonkurrence, hvor man skulle finde et par der var de sødeste og bedste dansere. Teatret skifter udseende ved forskellige højtider og events. F.eks.: jul, påske, EMA, valentine, Habbowood og en masse andre.
De gamle fællesrum er i dag helt afskaffet. Idéen om den faste platform for et fællesrum er fortid, og Habbo er begyndt at indføre nye fællesrum, hvor det hele opbygges i et normalt rum, hvorpå der sættes en baggrund og rekonstruktioner af nogle tidligere fællesrums-møbler.
Møbler Mange møbler har ændret design gennem tiden, og det er vist også ret godt, da de har fået en meget pænere udseende, da de blev ændret. Møblerne fra før og som de er nu, kan du se nedenfor:
AREA
I 2002 - altså inden Habbo kom til Danmark - fik de fleste Area møbler en makeover. Ikke i formen, men kun farverne.
Også i 2006 fik Area en makeover - den fulgte med i version 11.
ICED Også nogle få Iced-møbler fik en makeover, men kun farverne.
PLASTIC Plastic - som før blev kaldt Plasto - fik også en makeover.
LAPPER Lapperne blev ændret en lille smule. Små ændringer i farverne, men nu kunne man selv vælge, hvilken man vil have.
Kataloget
Kataloget har haft 3 forskellige udseende. Det første var lidt indviklet. Man skulle vælge oppe i toppen, hvor alle kategorierne stod. Senere kom en nemmere version af det, hvor kategorierne stod lodret, men der var også kategorier som Habbo Exchange, Kæledyr osv. Den tredje version af det kom med Beta-versionen af Habbo. Det foregår på samme måde, men nu med nye ikoner og lidt update på, hvor mange dage man har af VIP, HC og hvor mange Habbo mønter samt pixels man har.
Habbo Pungen Habbo Pungen er nu fortid. Den pung man havde i starten, lignede faktiske en rigtig pung, hvor der stod hvor mange mønter man havde, hvor man kunne købe flere og se ens transaktioner. Man kunne også se hvor mange biletter og film til kameraet man har tilbage. Nu findes pungen slet ikke. Man skal nu kigge enten i kataloget, hvor der står hvor mange mønter man har, eller klikke på sin Habbo figur. Den tredje metode er at gå ind i communityet, hvor man bestiller dem. Der kan man også se ens transaktioner.
FEJL (GLITCHES)
I dette afsnit kan du læse omkring fejl - også kaldet glitches - som har været på Habbo gennem tiden. Der har været ekstremt mange, og de fleste er alle forekommet, fordi der har været opdateringer. Disse opdateringer har aldrig bragt nye fejl med sig, som mange desværre vælger at udnytte. Nedenfor vil komme nogle af de mest kendte fejl gennem tiden:
Gratis Habbo mønter En af de mere alvorlige fejl har været, at der for længe siden var mulighed for, at man kunne få gratis Habbo mønter - helt uden at betale en eneste krone. Heldigvis er denne fejl rettet for længst.
Ved køb af SMS'er Man har altid kunne købe Habbo mønter med telefonen, hvor man sendte en SMS til Sulake's servicenummer. Man skulle - som man stadig gør - sende en SMS, bekræfte det og indtaste sin tilsendte kode på Habbo. Desværre var der en alvorlig fejl, så man kunne blive ved med at trykke "submit", så man fik mønter for hver gang man trykkede, men det skulle gå stærkt, for man skulle trykke inden siden var loadet helt færdigt.
Splash Plastic Før i tiden kunne man købe Habbo mønter med Splash Platic - et kort, hvor man skulle indløse mønterne på en side. Desværre kunne man blive ved med at opdatere denne side og på den måde skaffe flere tusinde Habbo mønter. Alle som havde udnyttet denne fejl blev permanent bannet. Lidt tid efter blev de dog unbannet, men hvad de ikke vidste var, at de skulle betale mønterne tilbage. De kunne ikke købe noget som helst, fordi deres konto var i minus. De mønter de havde snydt for skulle betales igen. Senere hen nulstillede Habbo dog alle mønterne.
SCRIPTING
Habbo har altid været ramt af script - et problem de ikke slipper af med længe. Folk udnytter forskellige fejl på hotellet ved hjælp af programmer. Her kan du læse om nogle ting der er blevet scriptet, men den dag i dag ikke kan scriptes mere.
Habbo mutanter I begyndelsen af Habbo var det meget nemt at scripte. Ved hjælp af enkelte programmer kunne man f.eks. manipulere Habbo figurerne ved at ændre deres hud-, hår- og tøj-farver. Disse scriptere blev kaldt Habbo mutanter pga. deres udseende. Det var også muligt at gøre møbler til tøj og gøre forskellige dele gennemsigtige. Det er dog blevet rettet, og det er ikke muligt at gøre dette længere.
Script-billeder Dette script anses for at være en af de bedste script, der er blevet lavet. Det kunne dog godt være meget irriterende, men underholdende var det for scripterne. Man åbnede et billede, pakkede koden indeni ud nøjagtig ligesom en .exe fil installerer et program på en Windows computer. Det var ting som disse man kunne lave:
- "Hobba siger”-bokse, der næsten altid bare sagde ”DDK PHL1PP1NG PWN5 J00”, men de kunne sige hvad som helst scripteren ønskede.
- Hobba kommandoer, der viste ”Habbo Channel”-vinduet, som det normalt kun var Hobbaer der kunne se.
- Oprette ting, også pokaler osv, hvor du kunne lave dem limegrønne, røde eller hvilken som helst farve du havde lyst til.
- Falske bans – så ud ligesom fejl-bokse
- Falske mønter, som ikke kunne bruges, og de forsvandt senere.
- Det var muligt at klone. Man kunne klone sit eget lille kæledyr til at have løbende rundt.
Fejlen blev dog rettet med det samme, da version 6 af Habbo kom.
Script sjældne møbler Dette script har kostet Habbo Hotel rigtig mange penge. Det første var, at scripteren åbnede kataloget, hvor han fandt det billigste møbel - f.eks. en hytte skammel til 1 mønt. Derefter skiftede han så købe-koden ud med et af de sjældne møblers købe-kode, hvor han fik det sjældne møbel, men kun for det billige møbels pris. Fejlen blev dog rettet inden længe.
Lappernes farve Mange mente, at farverne på lapperne var meget kedelige. Eftersom Sulake ikke gjorde noget ved dette, besluttede nogle selv at gøre det. De mente, at lapperne burde have nogle flere farver, og derved scriptede de nye farver til lapperne.
Walling Der var engang et script, der kunne lade dig putte et møbel hvor som helst, på Habbo-skærmen, i et rum. Det var meget normalt for Habbo'er med tilladelse i andres hotelværelser. - at putte møbler ind bag væggene i et hjørne, så ejeren troede, at de var væk.
Gratis møbler En af de nyere fejl var, at man gennem Loppemarkedet kunne scripte gratis møbler. De kunne scripte to sjældne møbler - nemlig Russisk Samovar og Drageæg. Problemet lå i, at scripterne solgte disse møbler videre for næsten ingenting, og derfor blandede Sulake sig. De deaktiverede byttefunktionen på alle hoteller, mens moderatorene fjernede møblerne, inden de blev solgt videre til at for mange.
GAMLE EVENTS
I dette afsnit kan du læse om de gamle events, som har været på Habbo. Nogle af dem var store - andre var knap så store. Du vil kunne læse en kort beskrivelse om de gamle events og vinderne i nogle af dem. De forskellige events vil komme i kronologisk rækkefølge:
Tårnsprings Mesterskaberne - december 2004 Dette event var det allerførste på Habbo, og det blev kun holdt få dage efter åbningen. Det gjaldt om at få så mange points som muligt ved at springe ud fra vippen i poolen. Vinderne blev:
1. pladsen: 100 Habbo-mønter: .Glitter-Fe.
2. pladsen: 50 Habbo-mønter: DaMi
3. pladsen: 25 Habbo-mønter: Marcus
Habbo Dust Busters - januar 2005 Denne konkurrence var den første holdkonkurrence. Den kom allerede midt i januar måned, og konkurrencen gik ud på, at man skulle rydde et rodet rum op så hurtigt som muligt. Vinderne af dette event blev:
1. plads: Guld teampokal: WildStyle24
2. plads: Sølv teampokal: Team ZaiHabs
3. plads: Bronze teampokal: Mean Green Oprydningsteam
Tosse-Stafetten - januar 2005 Også midt i januar kom der en til holdkonkurrence. Dog gik det ud på noget andet end oprydning. Denne gang skulle holdene igennem en labyrint hurtigst muligt. Vinderne fra dette event blev:
1. plads: 25 Habbo-mønter: WildStyle24
2. plads: 15 Habbo-mønter: Team WaterWalk
3. plads: 10 Habbo-mønter: Team ZaiHabs
GALLA aften - februar 2005 I anledningen af valentine fejrede Habbo det med et event. Der blev kåret forskellige Habboer inde for disse ting: Det flotteste par, sjoveste par og det kærligste motto. Vinderne blev:
De flotteste par: 1. plads: Nadine og Azorik 2. plads: Vegetto og Dot + Pepsi og DJ-Rapand 3. plads: metmusie og Flaxion
De sjoveste par: 1. plads: Mic og Evanera 2. plads: Sweety og Fire-Bean 3. plads: Mee og Razha
De kærligste motto'er: 1. plads: Amourina 2. plads: DR 3. plads: TricK
Habbo Dancetop - februar 2005 Dette var den første dansekonkurrence på Habbo. Man skulle finde sig et team, hvorefter man skulle opføre sin dans for Habbo staff. De bedste teams vandt - det blev:
1. pladsen: The Glitter Dancer's & Sweet hard dancing
2. pladsen: Dansehold
3. pladsen: ZaiHabs Fame
Mr. & Mrs. Valentine 2005 - februar 2005 Igen fejrede Habbo valentine. Denne gang skulle alle Habboerne nominere og stemme på den dreng og pige, som skulle blive "Mr. & Mrs. Valentine 2005". De to vindere blev:
Mrs. Valentine blev: sweety
Mr. Valentine blev: Mic
Habbo By Nights Habbo By Nights var et spændende event, hvor man kunne vinde en masse fine præmier. Det var en aften, hvor konkurrencerne fortsatte til langt ude på natten, hvor man kunne vinde mønter, møbler og biletter til udspring. Dog eksisterer dette event ikke længere.
Påskefesten - marts 2005 I anledning af påsken i 2005 holdte Habbo et kæmpe event i Habbo Teatret, hvor man skulle møde op med en påske-mission til sin Habbo. De bedste missioner blev valgt ud:
Fire-Bean Roe Galima Cypermouse JustMe nadine TT TricK Counter-Boy Jeff quick JumboKid Counter-Boyyy
Habbo Dust Busters II - juni 2005 Da dette event blev holdt med kæmpe succes, besluttede Habbo staff sig for at arrangere det igen - præcis med samme regler som før. Vinderne af Habbo Dust Busters II blev:
1. plads: Guld teampokal: Team ZaiHabs
2. plads: Sølv teampokal: Flazh Cleaners & The Heartbreakers
3. plads: Bronze teampokal: Team Gangstas
Habbowood Cocktail Party - juni 2005 I anledning af det kæmpestore event, Habbowood, kunne man producere sin egen film. Udover det skulle man også lave de bedste tøjstile, hvor man skulle lige nogle kendte.
De bedste par blev: Fire-Bean og sweety som Michael Jackson og Tina Turner milan-fan og .:cecilia:. som John Travolta og Jennifer Lopez zwix og Webster som Nik & Jay
De bedste look-a-likes blev: .Glitter-Fe. som Paris Hilton Crett som Kim Milton Roe som Prins Felix Furkan som Ronald mrsliida som Dronning Margrethe
Her vandt de allesammen en Bonnie Blond plakat, en Johnny Squabble plakat og en sjælden Kandelabre.
Sport Stafetten - oktober 2005 Denne konkurrence kom i anledning af Sportsugen i 2005, og reglerne er de samme som Tosse-stafetten. De tre hurtigste teams blev:
1. plads: Guld teampokal: De Fantastiske 3
2. plads: Sølv teampokal: The Lightnings
3. plads: Bronze teampokal: Fatfitness
Tasty T Rapshow - november 2005 Her gjaldt det om at rappe sig til finalen. De 4 bedste deltagere vandt hver en Lilla ventilator, da de optrådte i Habbo Teatret i november 2005. Vinderne blev:
Dette var de større events, som har været på Habbo.dk i 2005. Der er dog blevet holdt langt over 100 events i de 5 seneste år på Habbo, og hvis alle skulle skrives ned, vil denne artikel blive alt, alt for lang. I hvert fald har du kunne få et lille indblik i, hvordan konkurrencer var de første gange på Habbo.dk.
GAMLE KAMPAGNER
Der har efterhånden været en del kampagner på Habbo.dk - men hvad er en kampagne så? En kampagne er, når et firma betaler - i dette tilfælde Habbo for at reklamere for deres produkt eller andet ved at lave store events, hvor man f. eks. kan vinde præmier. De findes på alle de udenlandske hoteller - dog foregår de kun i en kort periode. Her vil du kunne læse om nogle af de gamle kampagner, som har været på Habbo.dk:
Sikker Chat: Sikker Chat var den første kampagne på Habbo.dk, og den kom allerede i slutningen af april 2005, så det var ikke så lang tid før Habbo.dk åbnede. Man kunne vinde en masse fede præmier, hvor der var en masse konkurrencer. Der var blandt andet sikkerhedslabyrinter, hvor der hver uge blev uddelt et Widescreen TV samt Habbo mønter til vinderne. I slutningen af denne kampagne blev der fundet en vinder, som var en "sikker" vinder, hvor man vandt en sjælden pokal.
Coca-Cola Soundwave Denne kampagne kom kun cirka en måned efter den forrige kampagne - altså i maj 2005. Det var en landsdækkende kampagne, som turnerede rundt i landet, og det endte så også på Habbo.dk. Der blev også lavet en labyrint til denne kampagne, men præmien var noget anderledes. Her vandt man et stykke musikdownload, som var lavet til denne kampagne. Der blev også lavet en konkurrence, hvor det gjaldt om at lave et eller andet fedt værk. Konkurrencen gik under navnet "Coca-Cola Music Night". Det kunne være et rap, et teaterstykke, en sang eller en dans - bare det havde noget med Coca Cola at gøre. De 3 bedste værker vandt hver en pokal. Det var også i denne kampagne, at man kunne vinde den sjældne Pladespiller. Den blev givet ud til 10 tilfældige deltagere fra labyrinten.
Charlie & Chokoladefabrikken Charlie & Chokoladefabrikken kom i biografen, så derfor skulle der arrangeres en kampagne på Habbo. Det var den første kampagne, hvor man kunne vinde rigtige ting - altså præmier i virkeligheden. Disse præmier bestod af biografibilletter, Willy Wonka briller m.m. Dog bestod kampagnen ikke af mere end dette.
Tasty T Tasty T-kampagnen var en af de største ældre kampagner, da man kunne vinde vilde præmier. Man kunne f. eks. vinde en iPod og en masse chokolade, men også Habbo-møbler, hvor der blandt andet var en Lilla Ventilator. Der blev også holdt en aften, hvor det gjaldt om at lave det fedeste rap. Vinderne fik denne Lilla Ventilator. Der var også andre små konkurrencer, hvor der blev lavet et fedt rum til dette event.
Harry Potter & Flammernes Pokal Harry Potter & Flammernes Pokal kom i biograferne, og det betød igen, at Habbo arrangerede en kampagne. Dog var det ikke en særlig stor kampagne, den den kun bestod af et banner, der blev sat op som reklame og så kunne man vinde nogle diverse ting i virkeligheden.
HABBO BETA
Den 15. maj 2009 kom en meget stor nyhed på Habbo.dk. En ny, stor og meget anderledes version af Habbo vil snart komme. Det var ikke bare en ny opdatering, som normalt vil komme - det var et helt "nyt" Habbo! Læs alt om, hvad der skete, da Habbo Beta ankom til Habbo.
Beta Testere skulle bruges Det første der blev lavet var en artikel om, at der skulle søges de såkaldte "Beta Testere". Først og fremmest skulle der findes 500 Beta Testere, som skulle rapportere om bugs (fejl) på Hotellet. Eftersom det var proppet med fejl fik disse Beta Testere nok at lave. De skulle rapportere disse fejl i den officielle Habbo Beta-gruppe, hvor Habbo's teknikere derefter ville læse dem igennem.
Jo flere, jo bedre 11 dage senere blev idéen med disse Beta Testere eller forsøgskaniner, som de også blev kaldet, udvidet. De 500 Beta Testere kunne nu invitere 2 venner hver, så det vil sige, at der var 1500 Beta Testere nu. Der blev fortsat rapporteret fejl på liv og løs, og sådan fortsatte det i mange dage.
Adgang til alle nu! Efter en halv måned blev det udvidet igen. Nu fik alle adgang til Beta-versionen, men der blev givet hele 8 Beta invitationer til de 1500 Beta Testere inden da, men for at sikre sig, at alle nu kunne komme ind, blev der givet adgang til alle - også selvom man ikke fik en invitation.
Farvel, Gamle Habbo 5 måneder senere kom der en meget sørgelig nyhed. Om fredagen i slutningen af oktober 2009 meddelte GucciMama, at weekenden var de sidste dage med det gamle Habbo. Når weekenden var slut ville det være Habbo Beta, som var tilgængeligt, og der var mange brugere kede af det over, så der blev delt minder på højeste niveau. En af de ting, der blev savnet mest, var den meget populære og gode, gamle Store Hånd.
Hov hov, Sulake! Sulake har haft travlt med en masse ting efterfølgende, og de fik måske lovet lidt for meget angående ændringen med Beta-hotellet. Det var nemlig sådan, så Habbo Beta kørte på Flash Player, hvor det gamle Habbo kørte på Shockwave. Derfor måtte Sulake deaktivere nogle ting som BattleBall, Snowstorm, Wobble Squabble, Habbo Trax og Habbo Guides. Dog gav de sig selv en deadline og lovede, at det hele ville komme tilbage i sommerferien samme år. Et år efter er der stadig ikke sket noget, og det er stadig uvist, hvornår Habbo Trax kommer tilbage. Senere blev det bekræftet af en engelsk Habbo Staff, at BattleBall, SnowStorm og Wobble Squabble IKKE kommer tilbage, men SnowStorm ville mod alle odds tilbage, for i vinderen 2012 vendte SnowStorm hastigt tilbage med nye funktioner, arenaer og meget mere. - På daværende tidspunkt sagtes det, at der kom et nyt spil, hvor det galdt om at være hurtig på tastaturet. Idéen var, at man skulle skrive navnene på nogle møbler, der faldt ned fra billedet. - Denne idé er, i modsætning til SnowStorm, nok blevet droppet helt.
HABBO ILLLUMINA
Den 16. februar 2012 blev det for offentligheden kendt, at Sulake, som er firmaet bag Habbo hotel, havde valgt at lukke alle udelandske kontorer samt at fyre eller forflytte samtlige udenlandske hotel-managere, sikkerhedschefer osv. I alt gjaldt dette omkring 40-60 ansatte, der i hver deres seperate land, indtil da, havde været hovedansvarlige for hotellet i det pågældende land. Flere Habbo-staffs meldte overraskende hurtigt ud, at de med øjeblikkelig virkning ikke længere var ansat hos Sulake. - Med overraskende fart blev samtlige tidligere ansattes Habbo-homes skjult og man kunne læse rundt omkring på de enkelte personers net-medier, som f.eks. facebook eller twitter, at det nu var deres sidste dag på Habbo hotel. - Meget tyder på, at de forskellige ansatte ikke selv har haft noget information om denne store rokering, indtil det skete. (Dette er faktisk meget normalt i store firmaer, da ansatte på længere sigt kan nå at ødelægge meget for et firma, hvis de ved, at de er på vej til at blive afskediget).
Siden da, er Habbo blevet administreret af ansatte, der enten sidder i Finland, USA eller Spanien, og Sulakes direktør, Paul La Fontaine, der står til baggrund for denne store ændring, er allerede godt i gang med at udvikle Habbo i en helt anden retning end tidligere.
Sulake er godt i gang med udviklingen af en ny platform, der skal danne grundlag for det nye Habbo. Bl.a. vil og er en del af de gamle favoritter som fællesrum, Habbo Xperts(Habbo hjælpere) og mange andre populære features, der tidligere har kendetegnet Habbo, vendt tilbage. - Fremtiden er i møde, så det er bare at vente, hvis man vil se, hvad der kommer ud af det.
Midt i juni måned 2012 skete der pludselig noget. Fra det ene øjeblik til det andet kunne folk lige pludselig ikke skrive nogle beskeder på hotellerne. Der skete simpelthen ikke noget, når man prøvede at sende en besked. Først gik man ud fra, at der var tale om en fejl på hotellerne, som ville blive rettet inden for få timer. Det skulle dog vise sig at være noget helt andet.
Efter kort tid fandt man ud af via Twitter, at det var Sulake selv, der havde muted alle brugere på alle - på det tidspunkt - 11 hoteller. I samme forbindelse var alle forum-sider gjort utilgængelige på samme hoteller. Ingen vidste hvorfor. Var der blot tale om en opdatering af hotellet? Nej, i den grad ikke. Flere udenlandske fansites begyndte senere hen på aftenen at rapportere om, at Sulake var nødsaget til at gøre disse ting på grund af en udfordrende opførsel fra et par brugere.
Alle hotellets brugere var denne aften meget fortvivlede over, hvad der foregik, men tvivlen skulle ingen ende tage.
Channel 4: Habbo er fyldt med pædofile Efter kort tid fandt man senere ud af, hvad der var årsagen bag dette. Det var nemlig den britiske tv-kanal, Channel 4, der igennem to måneder var gået undercover på Habbo.com for at fremlægge en række beviser for, at Habbo Hotel er propfyldt med pædofile mennesker, som er til fare for hotellets unge brugere. Igennem de to måneder optog de flere episoder, hvor de mener, at pædofili er fundet sted. Alt dette offentliggjorde de i en 12 minutter lang nyhedsudsendelse, der rettede skarp kritik mod Habbo Hotels skabere, Sulake.
Habbo truet af lukning Channel 4 var dog ikke færdige endnu. To dage senere bragte de endnu et tv-indslag på britisk tv, hvor de i en 7 minutter lang video fortæller, at Habbo Hotel er truet af lukning, efter de er kommet i søgelyset. EU-kommissæren, Neelie Kroes, bliver nemlig interviewet af Channel 4 og fortæller, at hvis Sulake ikke får styr på en række krav inden for beskyttelse af personlige data, som de accepterede sammen med en masse andre store firmaer i 2009, kan de risikere at blive lukket ned.
To største investorer dropper Sulake Det er dog ikke alt endnu. Mens nyheden spreder sig til et hav af udenlandske nyhedssider, kommer der endnu en trist nyhed for Sulake. Sulakes hovedinvestor, 3i, og andenstørste investor, Balderton Capital, besluttede nemlig at droppe Sulake samme dag. Til sammen havde de to investorer 29% af Sulakes aktieandel.
Der gik forholdsvis lang tid, før Sulake kom med en officiel udtalelse efter alt den kritik. Efter cirka to uger, hvor der ikke var kommet nogen som helst officiel udmelding på hotellerne, blev der udgivet en nyhed på alle hoteller - dog på engelsk. I nyheden blev der besvaret et par hurtige spørgsmål som: "Vil Habbo lukke?" og andre. Disse ting gik alle og tvivlede om indtil da, men da blev det endelig bekræftet.
Et hav af funktioner deaktiveres I den efterfølgende periode blev der deaktiveret flere funktioner på hotellerne. Habbo Homes blev senere deaktiveret sammen med funktioner som lapper, Wired-møbler og de fleste andre kommunikationsmetoder. Ingen havde nogen anelse om, hvornår hotellerne ville blive unmuted. Den 21. juni skete der dog noget. Det første hotel blev unmuted - nemlig det finske. Dog var der blevet tilføjet et meget strengt ordfilter, som kun tilladte få hundrede ord, hvilket langt fra var nok til at føre normale samtaler. Samtidig blev der lavet en sikkerhedsquiz, som man skulle gennemføre, før man kunne skrive på hotellet.
Hotellerne unmutes stille og roligt I løbet af de næste to uger blev de øvrige hoteller unmuted i små etager, og onlinetallet begyndte så småt at stige lidt igen. Under perioden lå Habbos onlinetal typisk på 200 online-brugere, hvilket er det laveste, Habbo.dk har været nede på. Den fulde chat er siden da kommet igen, men det er meget tydeligt at se, at Channel 4's serie af kritiske nyheder har ramt Sulake og Habbo Hotel rigtigt hårdt. De sidste funktioner er ligeså vendt stille og roligt tilbage.
Sidst opdateret af SuperShake fredag den 12. oktober 2012 klokken 23:14.
Officielt Habbo-fansite! ShockNews har siden den 10. marts 2008 været officielt fansite for det danske Habbo Hotel. Anderkendelsen betyder overordnet, at vi giver en seriøs dækning af aktiviteterne på Habbo samt, at vi er opdaterende.