Sidste gang der blev skrevet en møbel-nyhed var i november, og der er sket mange ting siden, som er værd at nævne. Hvis du ønsker lidt mere information om, hvad der helt præcist er sket på møbellisten, så læs med!
Nye og gamleDa den tidligere møbel-nyhed blev publiceret havde vi taget afsked med en del gamle møbel-eksperter, men også fået mange nye, der skulle hjælpe til med at holde ShockNews på pladsen som Danmarks førende fansite inden for priser. Desværre har vi efterfølgende, endnu en gang, måttet tage afsked med nogle af de bedste og mest trofaste møbel-eksperter, ShockNews længe har set. En af dem vi har måttet tage afsked med er tidligere møbel-ekspert Capriso5, der havde et enormt potentiale inden for de værdifulde møbler. Flere af møbel-eksperterne har måttet sige farvel til ShockNews af personlige grunde, og er derfor desværre hverken at finde på Habbo eller ShockNews lige for tiden. Det skal dog siges, at det altid går op og ned i antallet af ansatte, og vi arbejder lige nu stærkt på at finde et par nye og kvalificerede møbel-eksperter.
Møbellisten med nye funktioner for brugere og ansatte
Som nogle få måske har lagt mærke til, er møbellisten blevet opdateret med nye funktioner og rettelser. Det handler bl.a. om søgefunktionen, der længe har fungeret på den måde, at når man søgte på et møbel i eksempelvis øko-kategorien, så blev der udelukkende søgt efter møbler i selve kategorien. Det har været et problem for mange brugere, der troede at søgefunktionen var i stykker, hvilket aldrig har været aktuelt. Hvis man skulle søge hele møbellisten igennem, skulle man blot befinde sig i kategorien "nyeste møbler" eller "alle møbler". Det er dog altsammen fixet, og du kan nu søge på alle møbler i alle kategorier.
Overstående er dog kun en lille detalje, da der er sket meget mere på møbellisten de sidste par dage.
Møbel-eksperterne har længe haft en boks under "opret kategori", hvor man kunne tilføje en beskrivelse for selve kategorien. Funktionen er dog aldrig blevet færdiggjort, og har derfor ikke fungeret. Den fungerer, og du vil derfor nu kunne se en kort beskrivelse over alle kategorierne på møbellisten, hvor den grundlæggende information for kategorien kort forklares. Over nogle af kategorierne står der dog "kommer...", hvilket betyder, at vi intenstivt arbejder på at få tilføjet en ordenlig beskrivelse over alle' kategorier på møbellisten.
Sidst, men ikke mindst er der blevet oprettet en ny kategori på møbellisten, der hedder "Staff". Kategorien vil altid være at finde nederst under menu-punktet "kategorier".
I denne kategori har du mulighed for at udforske møbler, der ikke eksisterer i bytte-miljøet på Habbo, men dog kan findes i rum, der ejes af tidligere eller nuværende Habbo-staff ansatte. Hvis du klikker på et møbel, vil du få en beskrivelse frem, hvori der vil være link til det pågældende rum, hvor du kan finde møblet. Det skal dog pointeres, at møblerne i denne kategori selvfølgelig ikke har nogen værdi, da de ikke ejes af almindelige habboer.
Du kan klikke her for at komme til kategorien!
OBS: Hvis du har kendskab til flere staff-møbler, der ligger i et rum og bare venter på at blive tilføjet, må du meget gerne sende en postbesked til vores møbel-eksperter, hvilket du kan gøre ved at klikke HER.Vi takker for din tid og interresse for denne møbel-nyhed :)
Med venlig hilsen,
- Møbel-ekspert teamet

Skrevet af
Origif-
[Ledelse-chef
] - d. 08-01-12 kl. 01:35