...
Du ser mig ikke ofte herinde, og du har formenlig klikket dig ind på min profil fordi du har læst en af mine talrige artikler, eller fordi du har set mit navn af toppen af en topliste. Ellers har du set mig skrive i tagwallen, og har villet udspionere mig. Under alle omstændigheder skal du have et hjerteligt velkommen til min profiltekst! :-)
De fleste brugere, der har været aktiv på ShockNews gennem en længere periode, kender mig. Hvis ikke, ved du nu at jeg hedder Anders og er 14 år gammel. Om nogle minutter havde du formentligt glemt det, men fordi jeg skriver disse ord om at du vil glemme det, vil du huske det et stykke tid. Det er da, hvad jeg kalder et mindfuck.
Du tænker i dette øjeblik hvornår jeg kommer videre i teksten, og synes formentligt at jeg ikke skriver nok relevante ting omkring mig selv. Fordi jeg lige skrev det, sjovt nok. Men jeg fortsætter nu fortællingen om mig selv, fortællingen om en dreng, hvis passion er fodbold og videospil. Og at manipulere med folks hjerner, som du sikkert har bemærket udfra mine tidligere ord.
Jeg fatter nu til korthed for at fortælle hvilke hold, jeg holder med, for det er næppe nødvendigt at læse om, fordi du for nogle øjeblikke siden (formentligt før du læste afsnittet over dette, for billeder fanger øjet meget mere end tekst) lagde mærke til de tre billeder, der er sat ind i min profiltekst over disse ord. Hvad jeg i virkeligheden burde fortælle om er, hvorfor jeg holder med de pågældende hold, men de informationer vil med al sandsynlighed være overflødige, da størstedelen af læserne til disse ord sikkert ikke interesserer sig for fodbold.
Er du nået til at læse disse ord, behøver du næppe en cliffhanger for at blive hængende, men jeg vil gøre det alligevel. I slutningen af denne profiltekst vil jeg fortælle en hemmelighed om mig selv. Du undrer dig sikkert i dette øjeblik over hvad denne hemmelighed kan være, og hvis du ikke allerede er scrollet ned til bunden, vil jeg bare fortsætte i samme spor som før.
Jeg går i en ganske normal 8. klasse på en ganske normal folkeskole på midten af Fyn. Jeg klarer mig godt i skolen, og hvis jeg skal være ærlig, er jeg nok den klogeste elev på min årgang - rent fagligt, naturligvis. Jeg ønsker ikke at blære mig, men hvis du fjerner ordet "nok" fra sætningen før denne, vil du nok få den fulde sandhed.
Store dele af de, der på den ene eller anden måde har forvildet sig ind på min profiltekst er ved dette punkt begyndt at trætte sig med informationer om mig i den virkelige verden, og det er naturligvis forståeligt. Jeg går lige til sagen; jeg er nok en af de personer, der i ShockNews' levetid har fordrevet mest tid på siden, og som følge af de har foretaget mig mest.
Statistikken taler sit tydelige sprog. For at spare dig for at åbne siden "Statistik" i toppen af min profil, vil jeg nu komme med et udpluk af mine meritter; 16 skrevne nyheder, 126 artikler, knap 300 artikel-kommentarer (med al sandsynlighed nogle af de mest meningsfulde og konstruktive kommentarer på siden), mere end 500 debat-kommentarer samt mere end 60.000 tags.
Ud over disse tørre facts, har jeg også opnået mere, end de fleste nogensinde kommer til på diverse fansites. Jeg har en fortid som konkurrece-ansvarlig (medregn her konkurrence-skribent, da det var i de tider, hvor de stillinger var slået sammen), moderator, assistent (en tidligere stilling, der kan sammenlignes med team-leder-stillingen), reporter, team-leder og ledelses-chef.
Udover det har jeg været involveret i ting, der i princippet ikke vedrørte mig (her kan nævnes, at jeg afholdte konkurrencer på siden som reporter, og ligeledes var en af hovedarkitekterne bag juleeventet 2010 (en opbygning af turnering, som blev gentaget igen i 2011 (dog uden min indflydelse)) og Tour de France-eventet i 2011).
Du tænker sikkert i øjeblikket, at der var forfærdeligt mange paranteser i de foregående afsnit, og jeg er ganske enig. Dette bliver et meget kort afsnit, da jeg lige ville minde dig om, at jeg stadig manipulerer en smule med din hjerne.
Som jeg lovede tidligere kommer her en hemmelighed om mig; jeg løj nemlig tidligere. Der er slet ingen hemmelighed, det var blot for at få dig til at læse videre. Hvis du scrollede ned allerede tidligere vil jeg bede dig om at facepalme og scrolle tilbage, og hvis ikke vil jeg sige tak til dig for at læse hele min profiltekst - en profiltekst, som du sikkert vil huske et godt stykke tid endnu.
På gensyn!
Anders. :-)